FMCG

Case : Conaxess Trade

Fra mange systemer til ét system


...og hele 1900 godkendelser på 4 uger

Conaxess Trade Denmark er grossist og importør af en lang række kendte varer, som WASA, Heinz, Nupo, Barcardi og mange flere. De har i dag 1900 aktive varenumre fordelt på kategorierne Food, Food Service, Non Food, Confectionery, Travel Retail og Beverage. 

Flere systemer giver flere fejl
Til indtastninger af produktinformation opererede Conaxess Trade Danmark med flere it-systemer. Det medførte en række dobbeltindtastninger, idet data både skulle indtastes i deres egne systemer, hos GS1 og afslutningsvis i kundernes systemer. Den manuelle indtastning i minimum tre forskellige systemer gjorde kvaliteten af de indtastede data til en udfordring.

Beslutningen
Conaxess Trade Danmark nedsatte en gruppe styret af Nina Egebøl, Senior Key Account Manager Coordinator og Thomas Hammelev-Wethje, Project Manager. Opgaven var at undersøge de kommende udfordringer i forbindelse med overholdelse af forordningen EU 1169 og samtidig højne kvaliteten af produktdata. Gruppen fandt hurtigt ud af, at valget stod mellem selv at bygge en løsning eller vælge fmcgProducts fra fmcg solutions. Nina og Thomas besluttede, at fmcg solutions skulle være leverandør.

“Efter vi havde truffet beslutningen, begyndte et stort arbejde med at gennemgå hvert enkelt felt til produktinformation samt definere krav til de enkelte felter. Da vi var færdige, fik fmcg solutions udleveret feltbeskrivelserne og løsningen samt layoutet blev herefter tilpasset vores ønsker og behov,” fortæller Thomas Hammelev-Wethje.

1900 godkendelser på fire uger
Forud for en intensiv arbejdsperiode på fire uger med integrering og migrering af data havde Conaxess forberedt data ved at udtrække data fra egne it-systemer. Tre måneders intern forberedelse og intensiv kvalitets arbejde resulterede i, at Conaxess Trade Danmark på fire uger opnåede deres mål om at få 1900 varenumre godkendt hos GS1. “Fejlmeldingerne - både i forbindelse med berigelse og ved upload af produktdata til GS1 - var en meget stor styrke ved fmcgProducts og en væsentlig faktor til at opnå vi kom i mål til deadline,” fortæller Nina Egebøl fra Conaxess Trade Danmark. I fmcgProducts markeres fejl ved produktet med en rød stjerne og en forklarende hjælpetekst. Alle indtastningsfejl rapporteret af GS1 bliver automatisk samlet i en fejlliste genereret af fmcgProducts, som gør fejlfinding og rettelse lettere og mere overskuelig.

Nej tak til manuel indtastning

Conaxess Trade Danmark har i dag en løsning, hvor vare- og stamdataoprettelse sker fra eget ERP-system. Oplysninger fra ERP importeres til fmcgProducts, hvorfra data beriges. Fra fmcgProducts synkroniseres produktdata til GS1. Conaxess Trade Danmark har derfor i dag minimeret antallet af systemer og strømlinet hele kæden. fmcgProducts giver mulighed for at hele organisationen kan tilgå og hente data eller produktblade.

“Hos Conaxess har flere i virksomheden fået adgang til at hente data og information. Desuden er vi ved at åbne op for produkt-cheferne, så de selv kan slå produktdata op i fmcgProducts og videresende produktblade - hermed bliver de mere selvkørende. Næste mål er at alle produkter får tilknyttet produktbilleder, så Conaxess Trades kunder kan få direkte adgang til produkt-billeder,” fortæller Thomas Hammelev-Wethje.

På spørgsmålet om hvad de skulle have gjort, hvis ikke fmcgProducts havde været en mulighed, fortæller Thomas Hammelev-Wethje, at manuel indtastning eller egen udvikling af integration med Trade Sync var blevet nævnt som en mulig langtrukken og meget uhensigtsmæssig løsning.

CONAXESS Trade pdf

 


 

 Frigodan logo   preview tuliplogo 


“På 10-15 minutter er en ny vare
oprettet/uploadet via skræddersyede Excelark.”

   ”En uvurderlig hjælp i vores daglige arbejde”

 

 LantmannenUnibake   slagterlampe 


“Med FMCG Solutions excel baseret løsning blev vi klar
med næsten alle de lovpligtige data i GS1 Trade Sync til den 13/12-2014. “

  “Fmcg solustions er et professionelt team med et højt serviceniveau! De tager højde for ”vores” behov og deres system er meget brugervenligt og sikre høj datasikkerhed.
Vi kan varmt anbefale fmcg solutions som samarbejdspartner.“